Dit grønlandske eventyr starter her
At rejse til Grønland er en stor beslutning og ofte en "once in a liftime" oplevelse. Derfor skal man tænke godt over, hvilke forventninger man har, og hvad man drømmer om at opleve.
Kreative ideer
Drømmene drøfter vi med dig og giver et bud på, hvor i Grønland, du vil kunne få de bedste oplevelser i forhold til ønsker. Dernæst stykker vi et program sammen for turen inkl. rejse og ophold.
Professionelle samarbejdspartnere
Vi har et meget bredt lokalt og nationalt grønlandsk netværk, som vi samarbejder med. Dertil har vi en rejsearrangør i Danmark, som servicerer og sikrer dig de bedste priser på både ophold og flyrejser.
Rejserne kan være omfattet af Rejsegarantifond registreringsnr: 2025, når Arctic Friend er teknisk arrangør.
Hver årstid har sin charme. Om vinteren er det ture på hundeslæde og snescooter samt vandreture i fjeldet, der er eftertragtet.
Om sommeren er det sejlture rundt til de mange spændende byer og bygder samt de mange kulturelle attraktioner.
I Ilulissat foregår det i Diskobugten mellem de store isfjelde og ofte også mellem store og mindre isskosser. Her er der altid smukke og fascinerende omgivelser, hvor lyset, himlen og havet rammer sceneriet ind.
Vi medsender altid en beklædningsvejledning til de ture, vi laver.